Program for andet MR2-træf 2019

IMG 2090

Så er vi klar med program og tilmelding til årets andet MR2-højdepunkt

MR2 Drivers Clubs Denmarks andet træf i 2019, 30. august – 1. september
Vesterlyng Camping, Ravnholtvej 3, Havnsø, 4591 Føllenslev, tlf. +45 59200066

Kom og vær sammen med MR2-entusiaster! Vi lover masser af godt samvær, hygge og et godt grin går vi heller ikke af vejen for!

Deltagelse i træffet er gratis og klubben giver et tilskud til mad mv. Du skal selv betale for opholdet i øvrigt, herunder overnatning. Du kan deltage i hele arrangementet eller så lang tid du har mulighed for det.

Fredag
Fra kl. 14 er arrangørerne på pladsen.
Kl. 18: Dagens ret i cafeen på campingpladsen: Stegt flæsk med persillesovs til 115 kr. Hvis du ankommer til middagen senere end kl. 18, så kontakt Ruth på tlf.20780661
Derefter sparker vi dæk og hygger på pladsen.

Lørdag
Kl. 8-9.30: Morgenmad. Klubben giver.
Kl. 9.30: Køretur: Vi kører rundt i det smukke og særprægede landskab i Odsherred. Det bliver en køretur du aldrig glemmer. Frokosten som klubben giver, indtager vi i Andelslandsbyen Nyvang.
Kl. 17: Vurdering af bilerne.
Kl. 18.30: Helstegt pattegris med alverdens tilbehør og frugt for 139 kr.
Derefter aftenhygge med auktion. Husk at tage MR2-ting med!

Søndag
Kl. 8-10: Morgenmad. Klubben giver.
Kl. 10-11: Generalforsamling i MR2 Drivers Club Denmark. Dagsordnen kan du se på MR2.dk
Kl. 12: Vi kører til Sjællands højeste punkt, Vejrhøj, hvor vi siger farvel og på gensyn i foråret 2020.

Vi ses!
Freddie, Grethe, Morten og Ruth

Tilmelding
Meld dig til her på siden.
Kontakt Ruth på tlf. 20780661 eller rm@inquam.dk hvis du kun deltager i noget af træffet: hvilke dage og hvilke måltider.