Forhåbentlig er alle kommet godt ind i det nye år – og MR2 Drivers Club ønsker Godt Nytår til alle!
Kigger man ud af vinduet ser det gråt og trist ud og det føles det som om der er meeeget lang tid til foråret. Men det skal nok komme, og forude venter klubbens 2 faste træf (maj/juni og aug/sept), hyggelige værkstedstræf og mon ikke 2014 også byder på en tur til Holland igen? Måske endda endnu en “Tour de Danmark”?
I MR2 Drivers Club Denmark vil vi igen i 2014 arbejde på at fastholde den positive udvikling klubben er inde i med stigende medlemstal, og hvor vi ser flere og flere medlemmer dukke op til træf og andre klubarrangementer. Vi forsøger hele tide at tilpasse klubben til medlemmernes (det er DIG!) behov – så hvis du har ideer, forslag, konstruktiv kritik mv. så tøv ikke med at skrive et indlæg i forum eller sende en mail til bestyrelsen@mr2-driversclub.dk. Kun med din hjælp kan vi sikre at klubben bliver bedre og bedre år for år – og kun med din hjælp kan vi gøre 2013 til et mindst lige så godt MR2-år som 2013.
På vegne af bestyrelsen ønskes alle MR2 medlemmer og familier et rigtig godt 2014!